Første gang jeg mødte Signe bag et kamera, fik hun mig til at slappe af. Jeg hader at få taget billeder, men Signes væsen gjorde at jeg kunne slappe af og være mig selv.

Det kan man godt se på billederne. De er stadig mine yndlingsbilleder, her 9 år efter. Da jeg skulle have taget billeder til kørekort, blev det Signe, der ordnede den lille sag. Da mine forældre skulle fejre guldbryllup, fik jeg og mine søskende lokket Signe til at forevige os til fællesgaven. Det var en eftermiddag med hygge og latter - og Signe var så tålmodig med os alle tre. Hun læste os lynhurtigt, så der kom faktisk mange brugbare billeder ud af fotosessionen, der foregik on location. Vi er ellers en familie med levende ansigter og vi blinker også en del. Men som sagt: Signe fik nogle gode skud af os.

Nogle år efter fik vi Signe til at komme og tage billeder af os igen, denne gang med forældrene også. Det blev også til photo shoots af forældrenes hjem, som nu er lavet om til puslespil, som de to ældre mennesker sammen har lagt og nu hænger det så på ærespladsen, så man ser det som det første, når man træder ind i entreen. Billedet har fanget historien og stemningen helt perfekt og alle gæster skal lige kigge nærmere - og høre hvem, der har taget billedet. Det har Zenafication selvfølgelig.